Privatlivspolitik
Gælder fra 20. oktober 2026
Dataansvarlig
Hubmatic A/S
Søndergade 35, 5450 Otterup
CVR 28318588
support@hubmatic.dk
Hvad vi gemmer
Når du opretter en MyHUBMATIC-konto
- Navn og e-mailadresse
- Hvilken slags konto det er — privat, virksomhed eller uddannelse
- Navn på virksomhed eller skole, hvis du oplyser det
- Din adgangskode, gemt som et uigenkendeligt aftryk. Vi kan ikke se den
og kan ikke læse den frem igen.
Når du køber en licens
- Faktureringsoplysninger: adresse, postnummer, by, att.-person,
telefonnummer, CVR- og EAN-nummer og en eventuel reference
- Hvad du har købt, hvornår, og hvad det kostede
- Betalingsmåde og kvitteringsnummer. Vi ser aldrig dine kortoplysninger
— de indtastes hos Stripe og kommer aldrig forbi os.
Når en licens bruges
- Licensnøglen og hvilken licens den hører til
- Et maskin-id for den computer, nøglen er aktiveret på. Det er et teknisk
kendetegn ved maskinen — ikke noget om, hvad der sker på den.
- Tidspunkter for aktivering og for de jævnlige tjek af, at nøglen er gyldig
- Navnet du selv sætter på en nøgle, og et logo, du selv vælger at lægge op
Vi ser ikke dine diagrammer, dine filer eller dit arbejde. Det bliver på din
egen computer.
Teknisk log
Serveren skriver IP-adresse, tidspunkt og hvad der blev kaldt, når noget går
galt eller nogen forsøger at logge ind. Det bruges til at finde fejl og til at
opdage misbrug.
Hvorfor vi gemmer det
- For at opfylde aftalen med dig — en konto, en licens og en nøgle kan
ikke laves uden. (Databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b)
- Fordi loven kræver det — bogføringsloven kræver, at vi gemmer
fakturaer og regnskabsbilag. (art. 6, stk. 1, litra c)
- Fordi vi har en berettiget interesse — i at kunne finde fejl, spærre
misbrugte nøgler og svare på support. (art. 6, stk. 1, litra f)
Hvem der får oplysningerne
Vi sælger aldrig oplysninger videre, og vi bruger dem ikke til reklamer.
De deles kun med dem, der skal bruge dem for at få tingene til at virke:
- Stripe — behandler kortbetalinger og udsteder kvitteringer.
- Visma e-conomic — vores regnskabssystem. Køber du på faktura,
oprettes du som kunde dér, og fakturaen sendes derfra.
- Vores hosting- og mailudbyder — hjemmesiden, databaserne og de mails,
vi sender til dig.
Alle behandler oplysningerne på vores vegne og inden for EU/EØS.
Hvor længe vi gemmer det
- Fakturaer og regnskabsbilag: fem år efter udgangen af det regnskabsår,
de hører til. Det er et lovkrav, og det gælder også, hvis du sletter din konto.
- Konto og licenser: så længe du har kontoen.
- Teknisk log: kort — den ryddes løbende.
Du kan slette din konto selv
Log ind på MyHUBMATIC og vælg Konto. Når kontoen
slettes, fjernes dine kontooplysninger. Købte licenser og fakturaer bliver
stående, så længe bogføringsloven kræver det.
Dine rettigheder
Du har ret til at:
- få at vide, hvad vi har registreret om dig, og få en kopi
- få rettet noget, der er forkert
- få slettet oplysninger, vi ikke længere har brug for eller er forpligtet
til at gemme
- gøre indsigelse mod en behandling, vi laver ud fra en berettiget interesse
- få dine oplysninger udleveret i et læsbart format
Skriv til support@hubmatic.dk, så
hører du fra os.
Cookies
Vi bruger ikke cookies til statistik eller reklamer. For at holde dig logget
ind gemmer browseren en loginnøgle lokalt på din egen maskine. Den sendes ikke
videre til nogen og forsvinder, når du logger ud.
Klage
Er du uenig i måden, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til
Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby —
datatilsynet.dk.
Men skriv gerne til os først.
Spørgsmål? Skriv til
support@hubmatic.dk.